BRUGT som ny - Kongekabale DVD
Den unge journalist, Ulrik Torp (Anders W. Berthelsen), får chancen for at prøve kræfter med de store, da han bliver Dagbladets udsendte på Christiansborg.
Da Midterpartiets formand (Jesper Langberg) bliver dødeligt såret i et trafikuheld, begynder det at røre på sig i krogene på Christiansborg. Et magtspil begynder i de mørke korridorer, et spil, der kan afgøre Danmarks fremtid. Gruppeformanden Erik Dreier (Søren Pilmark) og den politiske ordfører, Lone Kjeldsen (Nastja Arcel), står på spring for at tage over, men hvem af de to skal repræsentere partiet fremover?
Det er så her, at Midterpartiets pressechef (Lars Mikkelsen) melder sig på banen. Under en lille hyggesludder med Ulrik Torp nævner han henkastet noget om en lille uheldig sag med Lone Kjeldsens mand (Lars Brygmann), men "der er slet ikke nogen historie", som han siger. Ulrik graver nu alligevel i sagen og finder en potentiel skandale, der vupti havner på forside af avisen næste dag. Et slemt nederlag for Lone Kjeldsen, og pludselig fremstår Erik Dreier som den mest oplagte kandidat.
Men der er noget, der ikke rigtigt hænger sammen. Jo mere Ulrik tænker over sagen, jo mere kommer han i tvivl om, om der i virkeligheden er noget at komme efter. Langsomt går det op for ham, at han selv er blevet en brik i det politiske spil. Han sætter sig for at finde ud af, hvad der i virkeligheden er foregået bag kulisserne, men han er oppe mod de mest magtfulde mænd i dansk politik. Har en enkelt ung journalist overhovedet en chance mod sådanne modstandere? Det finder Ulrik snart ud af...
Hvem havde troet, at lille Danmark kunne klare sådan en politisk thriller? Jamen, kan vi ikke kun lave socialrealistiske dramaer og billige børnefilm? Nej, vi kan mere end det, og nu er det også på tide, at vi gør det!
Instruktøren Nicolai Arcel skyer ingen midler for at få sin historie til at virke. Han har helt tydeligt set All the President's Men og The Insider, før han gav sig i kast med denne film, og det er ikke de værste inspirationskilder, man kan finde. Han skaber stemninger og momenter, der normalt ikke er at finde i dansk film. Scener, der kunne være faldet på gulvet med for meget snak, bliver elegant afviklet med diskrete blikke og nuanceret fortælleteknik.
Visuelt er Kongekabale meget flot. Den er filmet i det bredeste widescreen format og holdt i sådan nogle kolde blå farver. For en gang skyld en dansk film, der ikke er bange for at male med en stor pensel. Kongekabale er ikke lavet med et videokamera på et par dage i et kolonihavehus. Der er tanke bag billederne, og filmen ser ud af noget. Masser af ros skal der gå til fotografen Rasmus Videbæk.
Det er selvfølgelig toppen af poppen inden for danske skuespillere, der står på rollelisten her. Anders W. Berthelsen spiller hovedrollen som Ulrik Torp. Han er naturlig og afslappet, en rigtig "leading man", som man siger på godt dansk.
Søren Pilmark er ligeledes velvalgt til rollen som Erik Dreier, der er vores skurk i historien. Efter de der forfærdelige DSB-reklamer var jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde kunne tage ham alvorligt igen, men hvor er han god som den iskolde, dybt manipulerende gruppeformand! Hvis ikke James Bond-producerne ringer og tilbyder ham en skurkerolle i den næste film, så er der ingen retfærdighed til.
Også Nicolas Bro skal lige nævnes. Han spiller freelance journalisten Henrik Moll, der hjælper Ulrik Torp med at efterforske sagen. Nicolas Bro får det bedste ud af denne birolle, og flere gange fik han mig til bryde ud i grin, selvom han ikke siger noget, fordi hans karakter er så godt observeret!
Jeg kunne blive ved i lang tid. Ikke siden Matador har så mange skuespillere passet så perfekt til deres roller!
Kongekabales styrke ligger i, at den holder sig til en historie, der sagtens kunne foregå i Danmark - og måske også har gjort det - i forbindelse med formandsskiftet i Det Konservative Folkeparti...
Det politiske spil er en troværdig baggrund, og derfor holder historien. Det er film som Kongekabale, vi skal sende ud i verden for at repræsentere Danmark. Vi skal have vasket det der Dogme-stempel af os, vi skal ud og vise, at vi kan lave flotte film, spændende film, film, der skuer længere end hovedpersonens næsetip. Kongekabale er et rigtigt godt bud på en kandidat til den mission. Det er en skidegod film. Den er godt skruet sammen. Den er vedkommende og stemningsfuld. Den slags vil vi gerne bede om flere af! Tak!
Husk også fortsættelsen, Mørkeland, fra 2024.
